Tøjhushavekvarteret – En guidet byhistorisk tur

Torsdag den 7. maj kl. 17-18

Nu har du mulighed for at komme på byvandring i Randers’ by i byen, når Museum Østjylland inviterer på en spændende gåtur spækket med historier om det charmerende kvarter, Tøjhushavekvarteret.

På turen vil du få indblik i, hvordan og hvorfor kvarteret opstod, hvem der stod bag, og hvorfor kvarteret adskiller sig fra de andre brokvarterer i byen.

De gode fortællinger får du, alt imens du kaster et nærmere blik på de mange forskellige ejendomme, der giver kvarteret variation og liv, og som fortæller mere om området og dets beboerne, end man lige umiddelbart skulle tro!

Mødested: Foran Tøjhushavevej 2 (Indgangen til Tøjhushavevej), 8900 Randers C

Pris: 50 kr. Gratis for medlemmer af Museumsklubben