Foredrag: Tysk krigsjustits i Danmark – et skakspil om menneskeliv

Torsdag 12. september, kl. 18.30-20.30

I forbindelse med vores særudstilling MODSTAND har vi arrangeret en lang foredragsrække med 2. verdenskrig som tema i efteråret.

 

Efter at den danske regering var gået af den 29. august 1943, fortsatte sabotagen, og modstandsbevægelsen begyndte at likvidere tyskernes danske håndlangere. Besættelsesmagten svarede med liv for liv. Nogle af de tyske myndighedspersoner foretrak clearingdrab på tilfældige danskere som repressalie.

I forsommeren slog den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best ind på en gidselpolitik. Hvis den danske modstandsbevægelse ikke standsede sine sabotager, ville fængslede frihedskæmpere blive stillet for en krigsret og skudt.  På den konto blev 31 danskere henrettet i Ryvangen på blot to måneder - de sidste otte var fra Hvidstengruppen. I alt henrettede besættelsesmagten under krigen 102 modstandsfolk. Journalist og historiker Niels-Birger Danielsen, fortæller med dette foredrag historien om et makabert spil om menneskeliv set med tyske øjne.


Mødested: Store sal i Kulturhuset, Stemannsgade 2, 8900 Randers C