Foredrag: Hestekult i bondestenalderen på Djursland

Torsdag den 28. oktober kl. 15-16

Museum Østjylland har i de sidste to år udgravet en kultplads fra bondestenalderen ved Ginnerup på Djursland. Foredraget præsenterer for første gang de spektakulære resultater.

I det nordøstlige Djursland fandtes for 5.000 år siden en række bemærkelsesværdige kultpladser fra bondestenalderen. En af disse pladser ligger ved Ginnerup. Stedet blev fundet for 20 år siden, men først nu har det været muligt at udforske stedet nærmere. Blandt de bemærkelsesværdige fund er mange rester af heste, som er enestående i Europa.

Hør forskningsleder Lutz Klassen fortælle om de spektakulære resultater af de sidste to års undersøgelser ved Ginnerup.

Sted: Museum Østjylland, Stemannsgade 2, 8900 Randers C

Pris: 50 kr. Gratis for medlemmer af Museumsklubben