Ferieaktivitet: Sjov sommer på Håndværksmuseet

Fra lørdag den 25. juni til lørdag den 6. august, hver tirsdag, torsdag og lørdag, kl. 12-16

I børnenes skoleferie kan du være med, når der er sjove og hyggelige ferieaktiviteter for børn på Håndværksmuseet.

Løs opgaver i hæftet ”Den Lille Lærling”, hvor opgaver og aktiviteter sender børn og børnefamilier rundt på opdagelse. Opgaverne er spredt rundt på museet og kan løses uafhængigt af de frivillige håndværkere.

Desuden vil udvalgte værksteder være bemandede med pensionerede håndværkere, så du kan få en snak med de hyggelige frivillige og prøve kræfter med en børneaktivitet. Det kan for eksempel være at lave en træterning, slå søm i, tage selfies, male eller at prøve at smede. Det vil være forskelligt, hvor mange aktiviteter der er de forskellige åbningsdage.

Alle får et diplom og en lille belønning bagefter.

Sted: Museum Østjylland, Håndværksmuseet, Lille Rosengård 16, 8900 Randers C

Det er gratis at deltage. Tilmelding ikke nødvendigt.

Museum Østjylland har 150-års jubilæum i år. Det fejrer vi med masser af arrangementer, aktiviteter og udstillinger rundt i Randers for både børn og voksne. Følg løbende med på vores hjemmeside eller de sociale medier.