På egen hånd: Byvandring i de randrusianske jøders fodspor

Fra 21. januar 2023 - når det passer dig

Danske jøder i Randers

En byvandring i de randrusianske jøders fodspor

Tag på en byvandring på egen hånd. Oplev dengang den jødiske menighed var en vigtig og synlig del af randrusianernes hverdag. Hør historien om jødisk liv i synagogen og skolen, om arbejdsliv hos børstenbinderen og slagteren og om de dramatiske begivenheder, da Gestapo i 1943 arresterede de randrusianske jøder.

QR-kode til Useeum

 

Værd at vide:

For at opleve Danske jøder i Randers skal du downloade app'en Useeum på din smartphone. Tillad appen bruge din lokation.

Længde: ca. 2,5 km.

Varighed: ca. 1,5 timer

Start: Rådhustorvet, Randers

Slut: Den jødiske Begravelsesplads, hjørnet af Udbyhøjvej og Østervangsvej.
Hvis man vil forkorte ruten, kan Den jødiske Begravelsesplads evt. udelades.

Anbefalet til alle over 13 år.

Danske jøder i Randers er udarbejdet i et samarbejde mellem Museum Østjylland og Dansk Jødisk Museum.