Efterårssjov på Museum Østjylland

Fra lørdag den 15. oktober til søndag den 23. oktober, kl. 10-16

Der er sker en masse ting for hele familien i efterårsferien på Museum Østjylland. Kom og vær med!

Gå på opdagelse i museets 150 års jubilæumsudstilling med hyggelig loungestemning, spilaktiviteter, arkæologisk miniudgravning, film fra gamle dage og få styr på familien, når I laver jeres eget stamtræ.

I kan også tage på en sjov oldtidsjagt for hele familien. Udstyret med et kort over oldtiden bliver I sendt ind i vores spændende oldtidsudstilling på jagt efter Lillefolket, et lillebitte oldtidsfolk, der gemmer sig i revner, hule træer og sprækker.
Kan I mon finde dem?

Sted: Museum Østjylland, Stemannsgade 2, 8900 Randers C

Det er gratis at deltage.

Museum Østjylland har 150-års jubilæum i år. Det fejrer vi med masser af arrangementer, aktiviteter og udstillinger rundt i Randers for både børn og voksne. Følg løbende med på vores hjemmeside eller de sociale medier.