Byvandring: Østergade og Underværket

Onsdag den 10. august kl. 14-15

Foto: Randers Stadsarkiv

Kom med på en vandring i Østergade og omkring Underværket i Randers.

Vi besøger en af byens gamle hovedgader og udforsker området og baggårdene omkring Østergade. Turen afsluttes ved Underværket, hvor der vil være mulighed for at se nogle af de gamle historiske billeder fra arkivet.

Østergade kendes allerede af navn fra 1787. Den har været byens hovedfærdselsåre ud mod Udbyhøj. Gaden var tidligere en livlig handelsgade med både forretninger, restauranter, teater og avisredaktioner.

I området omkring Østergade ligger nu Underværket, som er et utraditionelt handels- og kulturhus, der blev indviet i 2000. Her er der fokus på kultur i alle tænkelige former: Møder på tværs af etnicitet, kunsthåndværk, handel, spisesteder og mange forskellige foreninger.

Sted: Foran indgangen til Randers Stadsarkiv, Stemannsgade 2, stuen, 8900 Randers C

Pris: 50 kr. Gratis for medlemmer af Museumsklubben.

Museum Østjylland har 150-års jubilæum i år. Det fejrer vi med masser af arrangementer, aktiviteter og udstillinger rundt i Randers for både børn og voksne. Følg løbende med på vores hjemmeside eller de sociale medier.