Arkæologernes arbejdsår

Tirsdag den 3. december kl. 19-21.

Traditionen tro fortæller museets arkæologer om deres arbejde i 2019. Hør til foredraget blandt andet om den arkæologiske undersøgelse ved Metervej i Sønder Borup, hvor arkæologerne fandt sporene efter en 2.000 år gammel gravplads med 35 grave fra jernalderen.
Museets arkæologer har også foretaget en spændende undersøgelse af en gemt og glemt helleristningssten ved Holmegård nord for Ebeltoft.

Og så har museets samarbejde med detektorførerne igen i år givet mange spændende oldsager til Museum Østjylland og danefæ-vurdering.


Mødested: Museum Østjylland, Randers Kulturhus.

Pris: 50 kr.