Åbent Hus i Bevaringen

Fredag den 16. oktober kl. 10-13

Bevaring og Magasin åbner værkstederne og viser fund og genstande, der er under behandling for øjeblikket. Her får irrede mønter, tyndslidte tekstiler og ituslået porcelæn nyt liv!
I år gik der på grund af Corona-situationen desværre kludder i den hyggelige tradition i Randers Festuge, hvor Bevaring og Magasin plejer at holde åbent hus i konserveringsværkstederne. Men det råder vi nu bod på og byder publikum velkommen i efterårsferien i stedet for!
Her vil du kunne se fund og genstande, som konservatorerne lige nu arbejder med. I deres kyndige hænder får irrede mønter, tyndslidte tekstiler, arkæologiske fund og ituslået porcelæn nyt liv!
Hør også om ’Blåtrykket’, der i november 2018 blev udpeget af UNESCO til at være verdenskulturarv.
Konservatorerne tager også gerne en snak om bevaring og pleje af dine egne gamle ting og sager.
Og så bydes der naturligvis på lækkert hjemmebag, og der er kaffe på kanden!
Sted: Museum Østjylland, Kulturhuset i Randers. Benyt den store kælderindgang mod Jens Otto Krags Plads.

Gratis arrangement. Bare mød op!