Åbent-hus-arrangement med Træ & Håndværk

Lørdag den 24. september kl. 13-16

Foto: Søren Leegaard Fuhlendorff

Velkommen til TRÆ & HÅNDVÆRK – en inspirationsdag for alle med interesse for træ og håndværk. Oplev et spændende program fyldt med dygtige håndværkere, håndelag og aktiviteter.

Glæd dig til et spændende program fyldt med det gode håndværk, masser af håndelag og sjove aktiviteter. Vi har inviteret en række dygtige håndværkere – unge som gamle, kvinder som mænd. Fælles for dem er, at de elsker at arbejde med træ. Hør om deres valg, deres uddannelse og arbejde og se dem demonstrere deres håndværk.

Arrangementet retter sig mod alle, der interesserer sig for træ og håndværk. Så overvejer du at tage en håndværksuddannelse? Går du og sysler med træ i din fritid? Er du selv håndværker? Eller synes du bare træ er et lækkert materiale? Mød op og kom klogere, gladere og mere inspireret hjem.

Arrangementet er det første i en række af arrangementer med fokus på håndværk.

Sted: Museum Østjylland, Håndværksmuseet, Lille Rosengård 16, 8900 Randers C

Det er gratis at deltage. Tilmelding ikke nødvendigt.

Museum Østjylland har 150-års jubilæum i år. Det fejrer vi med masser af arrangementer, aktiviteter og udstillinger rundt i Randers for både børn og voksne. Følg løbende med på vores hjemmeside eller de sociale medier.