Jul på Museum Østjylland

Julen er årets travleste tid på Museum Østjylland, og vi er glæder os til at vise jer årets juleudstillinger. Vi har masser af spændende foredrag og hyggelige aktiviteter for børn og voksne i den søde ventetid.

Julens særudstillinger på Museum Østjylland fortæller gode og spændende historier om, hvordan vi holder har holdt jul gennem tiden. Foto: Museum Østjylland

Bor Julemanden på Grønland eller Nordpolen? Det rigtige svar er: ingen af stederne. For alle i Grenaa ved, at Julemanden ligger og sover på Museum Østjyllands loft det meste af året, og alle børn i byen skal naturligvis være med, når det er på tide at vække ham. Efter vækning af den kære, gamle Julemand er der juletræstænding på Torvet – som traditionen byder!

Vær med til at vække julemanden af sin sommersøvn på museet i Grenaa fredag den 15. november kl. 17.40.

I Randers åbner årets juleudstilling I Kulturhuset lørdag den 16. november kl. 11

Kom ind og oplev den smukke særudstilling ”Jul på gården”. Her får du spændende fortællinger om hjemmelavede julegaver, slagtning og selvforsyning blander sig med de mystiske, rødhuede væsner i stalden, man skal holde sig gode venner med. Udstillingen er lavet i samarbejde med tegneren Theresa Jessing, og hendes finurlige og detaljerede juletegninger danner rammen om museets mange genstande. Undervejs i udstillingen titter sjove aktiviteter op, så den dovne julekrop kan komme lidt i gang. Så det er op på tæerne og ned i knæene for at finde julelivet på gården.

Der er gratis adgang til alle museets udstillinger.

Husk også årets nissejagt for vakse børn.

Årets juleudstilling i Grenaa åbner lørdag den 23. november kl. 11

Her er scenen sat i det orientalske Betlehem, og du får historien om et helt særligt barn. Kom og se gyldne og farverige julekrybber i alle afskygninger, og se, hvordan Jesu fødsel, de tre vismænd og den smukke Betlehemsstjerne er blevet fremstillet igennem tiden.
Særudstillingen fortæller om julekrybbernes mange facetter, og hvordan de lystigt har været brugt i private hjem, på torve og pladser og ikke mindst i kirkerne.

Julens arrangementer på Museum Østjylland