Sensommeraften med alsang fra Købmandsgården

Torsdag den 2. september kl. 19-20.30

Nyd sensommeren i museumsgården og syng med på fællessange fra besættelsestiden – og smag på opskrifter fra rationeringskogebogen!

Syng med på et udvalg af de klassiske danske sange, som under besættelsen blev utroligt populære. Aftenen er inspireret af de alsangsstævner, som i besættelsestidens første år fandt sted i hele Danmark, hvor sammenhold og fællesskab blev styrket gennem sang.

Aftenen vil også byde på smagsprøver fra nogle af de kogebøger, der blev udgivet i besættelsesårene. Bøgerne var fulde af gode idéer til, hvad man kunne servere i en tid, hvor sukker, kaffe, chokolade, kød og mange helt basale fødevarer var rationeret.

Sted: Museum Østjylland, Søndergade 1, Grenaa

Pris: Pris: 50 kr. Gratis for medlemmer af Museumsklubben