Nisserne flytter ind!

Fra den 27. november til den 3. januar, tirsdag-søndag kl. 10-16

Traditionen tro flytter de små nisser i december ind i den gamle købmandsgård. Her laver de en masse ballade – så vi får brug for hjælp til at finde dem!
Til alle tider (eller så lang tid, nogen kan huske) har der i hele december boet nisser i købmandsgården. Det er også en tradition, at de små, rødhuede, træskobærende væsner laver en hel del ballade, når de flytter ind!
Derfor har vi brug for, at alle byens børn hjælper med at finde nisserne, så vi kan få ryddet op.
Men de gemmer sig altså rigtig godt i udstillingerne….
Sted: Museum Østjylland, Søndergade 1, Grenaa.

Gratis adgang til udstillingen