Det Gamle Rådhus genåbner

Lørdag den 13. april kl. 10

Et af de mest ikoniske rådhuse i Danmark genåbner nu efter et halvt års omfattende restaurering. Det Gamle Rådhus i Ebeltoft står igen klar til at modtage videbegærlige turister, giftelystne par, nysgerrige børn og nostalgiske ebeltoftere! 

Råddent bindingsværk er skiftet ud, vægrevner er lappede, vægge er pudsede og malede på ny. Og så har rådhuset fået helt nye spændende udstillinger, som fortæller husets historie og historien om købstaden Ebeltoft.

Alle er velkommen til den festlige genåbning af Det Gamle Rådhus. Borgmester Michael Stegger Jensen klipper snoren, byens kendte vægtere kigger forbi, og der bydes på lidt godt at spise og drikke.

Sted: Det Gamle Rådhus, Torvet 2A, 8400 Ebeltoft

Det er gratis at deltage. Tilmelding ikke nødvendigt.