Ferieaktivitet: Tag med Grævlingen Geo på tur i Kolindsund

Fra lørdag den 15. oktober til søndag den 23. oktober, kl. 10-16

Tegning: Ane Gudrun

Grævlingen Geo er flyttet ind i Museum Østjyllands særudstilling om Kolindsund. Tag på opdagelse med ham og find fisk, dyr og fugle.

I Museum Østjyllands særudstilling Kolindsund – søen, der deler vandene er der selvfølgelig en masse aktiviteter for børn. Den søde grævling Geo tager dig med rundt til det hele. Du kan fiske med magneter, finde markens dyr, spotte fugle, spille golf og meget mere.

I får udleveret et hæfte i receptionen – og så er det bare om at gå på opdagelse i Kolindsund!

Hæftet er fyldt med Ane Gudruns skønne tegninger.

Lavet i samarbejde med Norddjurs Kommune.

Sted: Museum Østjylland, Søndergade 1, 8500 Grenaa

Det er gratis at deltage. Tilmelding ikke nødvendig