Omvisning på Det Gamle Rådhus med nye udstillinger

Torsdag den 2. maj kl. 19-20

Det Gamle Rådhus genåbnede i april efter en omfattende restaurering og med helt nye udstillinger! Nu kan du høre om arbejdet bag udstillingerne, når tilrettelæggerne inviterer på en interessant og tankevækkende omvisning i det gamle hus med den farverige historie.

Ebeltofts beliggenhed mellem vand og bakker har givet byen helt særlige vækst- og udviklingsvilkår. Især havet har været både en god ven og til tider en uvillig samarbejdspartner for byen. Oplev den historie udfoldet i de nye udstillinger og i omvisningen, og hør her blandt andet også om kongeportrætterne og samlingen af de mange afbildninger af Det Gamle Rådhus.

Sted: Museum Østjylland, Det Gamle Rådhus, Juulsbakke 1, 8400 Ebeltoft

Det er gratis at deltage. Tilmelding nødvendigt.