Til folkeskoler

Leg og Læring på Museum Østjylland har masser af undervisningstilbud til elever i grundskolen. Læs mere i vores årskatalog.

Mærk historien - brug museet i din undervisning

Et museumsforløb giver god mulighed for at arbejde med den lokale kulturhistorie og kulturarv på en levende, sanserig og konkret måde. Vi formidler med udgangspunkt i fortællingen, det dialogbaserede, det legende og det interaktive. På den måde håber vi at skabe rum for oplevelse, fordybelse og motivation.

I museets årskatalog til grundskolerne kan du få et overblik over, hvilke forløb Museum Østjylland tilbyder i skoleåret 2017/2018.

Se årskatalog for skoler på Djursland

Se årskatalog til skoler i Randers

Som noget nyt er kataloget udelukkende digitalt – dvs. vi har ikke lavet en trykt udgave af kataloget. Det gør kataloget mere fleksibelt og dynamisk. Vi kan udskifte indholdet undervejs og dermed holde kataloget opdateret året igennem.

Forløbene er delt op geografisk og i de forskellige historiske perioder, så du nemt kan finde, hvor og hvilke tilbud, der passer til netop din klasse.

God fornøjelse!