Håndværksmuseet i Randers

Adresse: Lille Rosengård 16, 8900 Randers C.

Håndværksmuseet

På Håndværksmuseet kan du se håndværkssamlingen, som består af 24 komplette værksteder, der fortæller om købstadens gamle håndværk.

Der er gratis adgang til museet.

Håndværksmuseet ligger fordelt på fire etager i et gammelt kornpakhus i Lille Rosengård 16, 8900 Randers C.

Du kan kontakte den daglige museumsansvarlige på tlf. 4012 0754 eller mail imh@museumoj.dk.

Åbningstider

Tirsdag, torsdag og lørdag, kl. 12 - 16.

Lukket: 24. december - 1. januar, 1. maj og grundlovsdag.

Praktisk

Der er elevator og handicaptoilet i bygningen. Museumsbutikken ligger i forlængelse af museets reception.

Parkeringspladser findes på Laksetorvet lige ved siden af Håndværksmuseet. Det er betalingsparkering.

Historie

Håndværksmuseet har til huse i et kornpakhus der med sine solide tømmerkonstruktioner selv et fornemt udtryk for de bedste danske håndværkstraditioner.

Pakhuset, som er tegnet af arkitekt P. Paulsen, blev opført i 1894 af købmand Ankerstjerne. I 1919 blev bygningen solgt til De Danske Sprit Fabrikker, der brugte den til opmagasinering og behandling af korn. I 1973 overtog Randers Kommune bygningen.

Pakhuset er meget kraftigt bygget, med 48 cm tykke mure i stueetagen, og trækonstruktioner af 26 cm tykke og op til 12 m lange stykker tømmer. På de kraftige tømmerkonstruktioner er der fundet 64 påtegninger, hvor de tidligere arbejdere i huset har skrevet, hvad de arbejdede med. For eksempel har Peter Christian Rasmussen den 9. maj 1894 vendt korn.

Museum Østjylland overtog bygningen den 1. april 1986, efter at pakhuset var blevet istandsat med blandt andet varme- og ventilationsanlæg. Bygningen blev i de første år brugt, som magasin for de ca. 20.000 genstande, der hører ind under museets håndværkssamling.

Det 1200 kvadratmeter store hus rummer i dag 24 værksteder , og en stor del af dem er bemandet med 68 pensionerede håndværkere, der på skift er til stede i værkstederne.

Huset blev åbnet for publikum den 30. maj 1996 i sin nuværende form.