Kontakt og bestil

Brug museet i din undervisning! Du kan kontakte os og aftale et forløb for netop din klasse.

Leg og læring på Museum Østjylland i Randers, Grenaa og Ebeltoft

Kontakt og bestilling til skoleforløb kan ske på tlf. 8712 2600 eller via mail leg-og-laering@museumoj.dk.

Ved forudbestilling kan omvisninger og andre arrangementer lægges uden for almindelig åbningstid.

Priser

Museet har gratis adgang.

Vores skoleforløb er gratis for grundskolen og ungdomsuddannelser.

Forløb for andre institutioner: 450 kr./timen.

Tilskud til transport

Midttrafik tilbyder institutioner (dagplejere, vuggestuer, børnehaver, skoler, skolefritidsordninger, fritidsklubber o.l.) et klippekort på særlige betingelser.

Turkortet er et klippekort med 10 klip og koster 500 kr. Prisen er helt ned til 10 kr. per person. Ét klip giver op til 5 personer ret til fri kørsel i alle zoner i Midttrafik, i busser samt på Lemvigbanen og Aarhus Nærbane.

Kortet gælder hele den dag, der er klippet - dog ikke hverdage kl. 7.00-8.30 og kl. 15.00-17.00.

Kontakt Midttrafik for mere info om transport.

Madpakker og garderobe

I Randers kan I spise jeres medbragte mad i Kulturhusets kælder. Her er borde og bænke og toiletter. Nøgle til borde/bænke udleveres i museets reception.

Vi har garderobe og toiletter i tilknytning til museets reception og butik.

Hjemmeundervisere

Her har vi samlet lidt information til jer, hvis I ønsker at bruge undervisningstilbud på Museum Østjylland.

Undervisningsforløbene gennemføres kun, hvis eleverne er nogenlunde jævnaldrende. Eleverne skal således være alderssvarende til det klassetrin, som undervisningstilbuddet udbydes til. For eksempel 3. - 6. klasse = mellem 8 og 12 år. Klassetrin fremgår af i vores skolekatalog.

Undervisningsforløb kan kun bookes for minimum 10 elever.

Ikke alle museets huse kan tilbyde pusle - og småbørnsfaciliteter.

Meld også meget gerne jeres ankomst, hvis I kommer en større flok på egen hånd.

Undervisningsforløb er gratis.