21.05.12, Museum Østjylland i top i 2011




Museum Østjylland i top 10 i 2011
Danmarks Statistik har netop offentliggjort besøgstallene for de danske museer i 2011, og Museum Østjylland placerer sig meget fint i sit første leveår. Museets besøgsrekord på 152.222 gæster blev blandt de kulturhistoriske museer kun overgået af ni andre: Nationalmuseet, Den Gamle By, Kronborg Slot, Rosenborg Slot, Frederiksborg Slot, Post & Tele Museum, Museum Sønderjylland, Odense Bys Museer og Ringkøbing-Skjern Museum. Yderligere en god håndfuld kunstmuseer havde flere gæster end Museum Østjylland.

Museum Østjylland er en østjysk fusion fra 1. januar 2011 mellem de lokalhistoriske museer i Grenaa, Ebeltoft og Randers. Med fusionen har man lagt kræfterne sammen og skabt nye tiltag på de tre lokale museer, og det har været med til at trække gæster indenfor. Der er indført gratis adgang på alle tre lokalmuseer. Der er lavet nye udstillinger og flere aktiviteter, og Museum Østjyllands afdelinger udsender nu et fælles program to gange om året. Museet har udvidet sin skoletjeneste i Randers Kommune med skoletjeneste i Syddjurs og Norddjurs kommuner samt øget markedsføringen.

For yderligere information kontakt museumschef Jørgen Smidt-Jensen på tlf. 2442 9525

Med venlig hilsen
Museum Østjylland
Stemannsgade 2
8900 Randers C
Tlf. 8712 2600








Sidst opdateret: 21.05.2012
E-mail til redaktør: Louise Mathilde Storvang Nielsen



Museum Østjylland · Randers, Djursland · Stemannsgade 2 · 8900 Randers C · Tlf.: 87 12 26 00 · mail@museumoj.dk