Hvordan vedligeholder man en gammel købmandsgård?
Museum Østjylland har i Grenaa til huse i midtbyens store flotte og farverige købmandsgård med grønt bindingsværk, gule mursten og rødt tag.
Torsdag den 10. maj 2012 kl. 14 – 15 fortæller museets forvalter Ole Fangel, hvordan man vedligeholder sådan en gammel købmandsgård udvendigt med respekt for traditionelt håndværk.
Ole Fangel viser forskellige materialer frem og fortæller om brugen af dem. Der er også tip og råd at hente med hjem. Man kan få opskriften på fremstilling af mørtel og museets gule kalkfarve.
Den store gård midt i Grenaa har både været købmandsgård, embedsmandsbolig og lægebolig før den blev lokalmuseum. Den huser i dag Museum Østjyllands afdeling i Grenaa, som er byens lokalhistoriske museum. Museum Østjylland er en fusion mellem det tidligere Djurslands Museum og det tidligere Museet for Syddjurs i Ebeltoft samt Kulturhistorisk Museum Randers.
Der er gratis adgang.
Fakta
”Hvordan vedligeholder man en gammel købmandsgård?”
Torsdag den 10. maj kl. 14 – 15
Museum Østjylland – Grenaa
Søndergade 1
8500 Grenaa
Med venlig hilsen
Museum Østjylland
Stemannsgade 2
8900 Randers C
Tlf. 87122600
museumoj.dk