Fra værksted til fabrikshal – tidlig industri i Randers
Tag på rundvisning på Håndværksmuseet og hør om dengang, fabriksfløjter og rygende skorstene blev en del af bybilledet i Randers. Rundvisningen holdes på Håndværksmuseet af museumsinspektør Lene Sørensen torsdag den 19. april kl. 11-12. Der er gratis adgang, dog er tilmelding nødvendig på telefon 8712 2600. Rundvisningen arrangeres i forbindelse med Forskningens Døgn.
Indtil 1890’erne var store virksomheder med ufaglærte arbejdere, dampmaskiner og masseproduktion et særsyn i Randers. Langt de fleste varer, der blev fremstillet i byen, kom fra det utal af håndværksvirksomheder, der lå i hver en gade og hver en baggård. Håndværkerne lavede stole, hestevogne, tønder og frakker på bestilling fra kunder, som de måske havde kendt i årevis. Men hen mod århundredeskiftet blev håndværkerne i stort tal udkonkurrerede af fabrikkernes langt billigere industrifremstillede varer.
For at undgå at gå konkurs måtte mange af byens håndværksmestre enten blive underleverandører, tilpasse faget til nye behov eller selv omlægge produktionen til industri – hvis de kunne skaffe kapitalen til det. Meget af den industri, der efterhånden voksede frem i Randers, havde netop sit udgangspunkt i tidligere håndværksvirksomheder. Det gjaldt blandt andet den senere kendte randersvirksomhed Randers Reb.
På rundvisningen vil der blive fortalt om overgangen fra håndværk til industri i Randers. Der vil blandt andet blive fortalt om arbejdsliv, lav og fagforeninger og om virksomheder som Scandia og Randers Handskefabrik.
Fakta:
Rundvisning: Fra værksted til fabrikshal – tidlig industri i Randers
Tirsdag den 19. april 2012 kl. 11-12
Museum Østjylland – Håndværksmuseet, Lille Rosengård 16, 8900 Randers C
Gratis adgang.
Venlig hilsen
Museum Østjylland
Stemannsgade 16
8900 Randers C
Tlf. 8712 2600
museumoj.dk
Sidst opdateret: 13.04.2012